Vejledning til forældre
Vil du forbedre relationen til dit barn eller plejebarn, så kan jeg hjælpe dig gennem Marte Meo.
- Har du mange konflikter med dit barn?
- Har du et spædbarn, som græder meget?
- Er dit barn meget uroligt?
- Har dit barn svært ved at lege?
- Har du adopteret og gerne vil styrke båndet mellem jer?
- Er du plejeforælder og ønsker supervision?
Gennem videooptagelser af hverdagssituationer ser jeg på jeres samspil og hvad der lægger bag barnets uro eller opførsel. Vi analyserer de positive relationer og fokuserer på at styrke dem. Dermed hjælper vi dit barn til at blive set på en anden måde, som gør ham eller hende gladere, og I som familien får et rarere samspil.
En lille ændring kan gøre stor forskel
Jeg kommer gerne hjem til jer og laver optagelser. Et typisk startforløb vil strække sig over tre til fire optagelser, hvortil jeg giver jer tilbagemeldinger på samspillet. Ved børn fra ca. otte år laver jeg også enkelte tilbagemeldinger sammen med barnet.
Det er også en mulighed at få samtaler med mig, enten som familiesamtale med forældre og børn eller kun med forældrene – alt efter børnenes alder.
Læs om mine kurser eller kontakt mig for at høre mere.